Forsiden Om foreningen Aktiviteter Opslagstavlen Medlemskab Jagttegn Nyhedsbrev Kontakt Links Blad

  Om foreningen

Formanden har ordet
Historie & fakta
Vedtægter
Bestyrelse
Udvalg
Generalforsamlinger
Medlemskab af foreningen
Kontakt foreningen

Formanden har ordet ...

August 2010

Brave jægere - Kære medlemmer!

Når I modtager dette blad er bukkejagten overstået, og der er sikkert mange af jer som har fået nogle flotte bukke.
Om den pludselige hedebølge har haft indflydelse på bukkenes adfærd skal jeg ikke kunne sige, men faktum er, at jeg ikke har set nær de bukke som jeg havde sat næsen op efter. Jeg må så bare sætte lid til efterårets jagter.

Inden vi ser os om, så er det 1. oktober, og ”den store jagt” går ind, og for nogle af os bliver temperaturen så også lidt mere til at holde ud.

På dette års repræsentantskabsmøde havde hovedbestyrelsen forslået en lønindexreguleret kontingentforhøjelse 2,7%. Hedebølgen må også have ramt hårdt i jægerforbundets hovedbestyrelse, for med begrundelse i dårlige bundlinie tal og at alt for mange medlemmer i de kommende år bliver seniorer (65 år), havde HB foreslået en kontingentstigning for seniorerne (pensionisterne) på hele 47%. Heldigvis blev dette forslag ikke vedtaget, men med jydernes solide opbakning blev det så vedtaget at seniorerne kun skulle stige 14%. Desuden blev det vedtaget at kontingentet skulle stige med yderligere 20,- kr. om året for alle ordinære medlemmer, og at de 20,- kr. så skulle tilflyde jægernes naturfond.
Kreds 7- Nordsjælland og de delegerede fra HOOJ kunne dog ikke stemme for den ekstra kontingentstigning på 14% for seniorerne og ej heller for de 20,- kr. til naturfonden. Som en spøgefugl sagde - det er jo kommunalpolitik – når der mangler penge i kassen, lader man pensionisterne betale!

Jeg må med tilfredshed konstatere at forårets arrangementer har kørt perfekt. Hundeafdelingen har stor succes, mark og apporteringsprøver har været afholdt og der har endog været overskud til at deltage ved udstillinger mv..
Trofæaften, hvor de heldige stolt kunne fremvise det sidste år´s trofæer. Håber der kommer endnu flere til næste forår, som stolt vil fremvise deres trofæ fra årets jagt.
Jeg er imponeret over den søgning der har været til pigeskydedagene på flugtskydebanen. Det er dejligt at se hvordan pigerne går til opgaven med stort gå på mod, og hvordan de bliver bedre og bedre for hver gang. Jeg håber vi kan holde pigerne fast på ideen med ”pigedage” på skydebanen.

Når nu jeg omtaler flugtskydebanen, så er det også med lidt bekymring. Søgningen har ikke været så stor på de almindelige skydedage som i de foregående år. Jeg kan kun opfordre jer jægere til at komme ud og få lidt træning inden jagten går ind. I bliver kun bedre og sikre skytter ved at træne. Det skylder vi vildtet.
Projektet med unge/børn, forældre og jagt er gået lidt i stå. Der har ikke været den opbakning fra medlemmer med børn som kunne ønskes. I dette blad vil der igen være indlæg om projektet, og jeg kan kun opfordre jer jægere med børn om at melde jer hertil, så I kan få mange gode jagt og naturoplevelser, sammen med jeres børn.

I sidste blad efterlyste jeg en ildsjæl som har tiden og kunne tænke sig at være redaktør for HOOJ bladet. Dette tilbud står stadig åbent. Så er der en som vil kaste sig ud i opgaven, så kontakt formanden.

 

Må Diana følge dig på de krogede stier!
Max Elbæk, formand

 

 

Artikel arkiv

2010 April
2010 Januar
2009 Oktober
2009 Juli
2009 April    Læs
2009 Januar    Læs
2008 Oktober    Læs
2008 Juli    Læs
2008 April    Læs
2008 Januar    Læs
2007 Oktober    Læs
2007 Juli    Læs
2007 April    Læs
2007 Januar    Læs
2006 Oktober    Læs
2006 Juli    Læs
2006 April    Læs
2006 Januar    Læs
2005 Oktober    Læs
2005 Juli    Læs
2005 April    Læs
2005 Januar    Læs
2004 Oktober    Læs
2004 Juli    Læs
2004 April    Læs
2004 Januar    Læs
2003 Oktober    Læs
2003 Juli    Læs