Forsiden Om foreningen Aktiviteter Opslagstavlen Medlemskab Jagttegn Nyhedsbrev Kontakt Links Blad

  Om foreningen

Formanden har ordet
Historie & fakta
Vedtægter
Bestyrelse
Udvalg
Generalforsamlinger
Medlemskab af foreningen
Kontakt foreningen

Formanden har ordet ...

Medlemsbladet, Juli 2003

En rigtig god sommer skal der først lyde fra en glad og imponeret formand. Glad og imponeret over de kræfter der er lagt i forårets mange aktiviteter. På begge skydebaner har aktiviteten været over-
vældende. Riffelfolkene melder om mere end 1000 (tusind) gennem-
førte træningsskydninger og riffelprøver. Dette tager jeg som udtryk for jægernes forståelse for regelmæssig træning som vejen til færre anskydninger. Godt gået!

Hundefolkene med Anne og vores egen hundeinstruktør Søren i teten, har leveret en vaskeægte succeshistorie med gennemførelsen af forårets kurser med to hold. Tilfredsheden er så stor, at efterårets kurser vil blive udvidet til tre hold. Fra deltagerne lyder kun roser til instruktørerne.

Flugtskydeudvalget har haft virkelig travlt i dette forår. Kort efter opstart afholdt foreningen den ene af regionens " Frivillige Jagtprøver". Mere end hundrede aspiranter oplevede en veltilrettelagt prøve, hvor alt fungerede perfekt. Regionens ledere og dommere udtrykte stor tilfredshed med arrangementet, der også de to kommende år vil blive henlagt til vores bane.

Dette arrangement var også en generalprøve på forårets store tiltag, nemlig afholdelse af årets regionsskydning. Efter at have taget imod mange "træningsskytter" i perioden op til stævnet var flugtskydebanens stab og hjælpere klar til modtagelse af godt hundrede deltagere d. 25. maj. Selve skydningerne afvikledes på 3 timer og 1 minut, således at præmieoverrækkelsen kunne finde sted allerede kl. 13.40. Flot - ikke? Foruden de flotte resultater med bronce til mesterholdet, med kvalifikation til mellemrunden som følge, sølv til veteranholdet, bronce til Susan Jensen i damerækken og, ikke mindst, Guld og titel af regionsmester til Ronnie Mogensen, skal det bemærkes, at mesterholdet opnåede deres bedste resultat nogensinde med 112 træffere.

Er det sært, at jeg som formand har svært ved at få armene ned og tørre smilet af læberne, når rigtig mange af deltagerne uopfordret takkede for et overordentligt godt gennenemført stævne. Solen skinnede, alle var positive, maden ( Tak - Carsten! ) var herlig og mange blev hængende og fortalte historier til klokken var hen ad 18. Stort tillykke til alle der var involveret i gennemførelsen af regionsskydningen.

Forud for afholdelsen af stævnet har banen gennemgået en opdatering og forskønnelse uden lige. Det ville glæde Jacob og hans hjælpere, og såmænd også mig, om flere medlemmer vil komme og træne i resten af sæsonen. Husk! de som træner mest, laver de færreste anskydninger.

Et righoldigt tilbud til dig som jæger er at finde i vores medlemsblad og på disse sider. Brug os, eller lad os høre, om der er noget du savner blandt vores mange tilbud.


Må Diana følge dig på de krogede stier!
Steen W. Jensen, formand