Forsiden Om foreningen Aktiviteter Opslagstavlen Medlemskab Jagttegn Nyhedsbrev Kontakt Links Blad

  Om foreningen

Formanden har ordet
Historie & fakta
Vedtægter
Bestyrelse
Udvalg
Generalforsamlinger
Medlemskab af foreningen
Kontakt foreningen

Formanden har ordet ...

Medlemsbladet, April 2004

Brave jægere - Kære medlemmer!

Forår - en tid, der kalder på forventninger. Forventninger til opstarten på en ny jagtsæson, nye jagttider, nye tiltag og ny organisation først i regionen og senere i Danmarks Jægerforbund.

Som foreningsformand forventer jeg, at alle, der påtænker at jage med hagl til efteråret, tager mod tilbuddet om træning og dygtiggørelse på vores flugtskydebane, der endnu engang er blevet trimmet til den forestående sæson.


Som en tyvstart på årets regionsmøde blev den nye regionsavis leveret til alle medlemmer via postvæsenet. Jeg tror alle er enige om, at det er et godt blad, med en positiv redaktionel linie, der med billeder og artikler viser jægerlivets mangfoldighed i regionen. Der er mulighed for, at alle, der har en god historie (med billeder) kan bidrage til fremtidige oplag.
Går du rundt med en spirende redaktør i maven og kunne du have lyst til at samle, skrive og fotografere de "Gode historier" fra vores område, er du lige personen vi mangler. Har du lyst beder jeg dig kontakte undertegnede.

De nye jagttider kan læses i "JÆGER". Her skal nævnes den nye mulighed for fældefangst af krager og husskader. Dette gav brandstof til fantasien. Kunne det ikke være spændende om nogle ældre og nye jagttegnsløsere dannede et udvalg, der selv byggede et antal lovlige fælder og tilbød at fange nævnte fugle for borgerne i vores kommune? Hvid du er interesseret kan du kontakte undertegnede.
Vi kunne således profilere os på en positiv måde for medborgerne og dem, der endnu ikke er blevet jægere. Des mere borgerne ved om os, jo bedre omdømme får vi.

På årets regionsmøde var regionsavisen ikke den eneste nyhed. Afgående hovedbestyrelsesmedlem Peter Rasmussen, takkede af med en vældig visionær beretning og modtog DJ´s højeste udmærkelse af Landsformanden Kristian Raunkjær. Afgående regionsformand Tonny Rasmussen valgtes til nyt hovedbestyrelsesmedlem. Der er således sikret kontinuitet i det tætte samarbejde, der er gældende i vores region mellem hovedbestyrelsesmedlemmet og regionen.
Regionsbestyrelsen vil fremover arbejde efter en ny organisationsmodel: Bestyrelsen vil fremover udelukkende arbejde med jagtpolitiske spørgsmål og andre overordnede problemstillinger, herunder nye tiltag. Det praktiske arbejde, planlægning og udførelse af vedtagne arrangementer varetages af fagligt engagerede koordinatorer og hjælpere.

Jeg har med nogen stolthed modtaget opfordringen til at deltage i regionsbestyrelsen og efterfølgende modtaget valget. Hørsholm og Omegns Jagtforening er herefter aktiv deltager i regionens udvikling henimod en moderne, fremadrettet organisation til gavn for jagtsagen.

En forestående opgave er arbejdet med reorganisering af DJ´s organisation, der efter 12 år trænger til væsentlige justeringer. To udvalg har arbejdet med muligheder og forslag til ændringer. Efter at have hørt Kristian Raunkjærs beretning fra Hoved-bestyrelsen står det klart, at hovedbestyrelsen ikke selv er rede til, eller mangler forståelse og handlekraft til selv, at gennemføre væsentlige fornyelser. I region 13 er det den almindelige opfattelse, at nu må der snart ske noget.

Hovedbestyrelsen meddelte, at regeringens fjernelse af portostøtten betyder en merudgift per medlem på 35,- kr. årligt. Denne merudgift foreslåes betalt ved siden af kontingentet, da ingen ved om denne merudgift vil forblive uforandret. Der kan blive tale om andre distributører, der kan yde samme service til en billigere pris.

Seneste tiltag: Vi holder bukkebrunch d. 16. maj i flugtskydehuset. Se omtale i bladet.


Må Diana følge dig på de krogede stier!
Steen W. Jensen, formand



Artikel arkiv

2004 Januar    Læs
2003 Oktober    Læs
2003 Juli    Læs