Formanden har ordet ...
April 2005
 |
 |
Brave jægere - Kære medlemmer!
Sneen har ligget længe i år og holdt mange forårsbebudere tilbage. Trods forholdene er der intet, der kan indgive ny gejst og glæde, som synet af de første viber og sangen fra nyankomne lærker. Skønt ingen af arterne er jagtbare danner de, sammen med mange andre, den helhed i naturen, der danner rammen om vores fritids/ livsstils beskæftigelse.
Kompleksitet og diversitet er ofte brugte ord i debatten om danskernes " natursyn". |
Fra tidligere tiders forureningsdebatter er tiden nu moden til diskution omkring indhold og brug af naturen. Jægerne udgør fortsat ca. 4 procent af befolkningen. Det er derfor vigtigt, at vi alle bidrager til at forklare jagten og dens væsen/ glæder.
I øjeblikket arbejdes med eventuelle " Nationalparker", herunder i nordsjælland. Pilotprojekternes styregrupper skal aflevere sine indstillinger til sommer. Her forsøger jeg på DJ´s vegne at sikre de jagtlige værdier for os jægere.
Et af vinterens nye tiltag var januarjagten på militærets arealer omkring Sandholm. Hvilken herlig dag med kendte og nye ansigter, samlet til jagt under ledelse af Benno Thomas, lokal jagtofficer, og hans hjælpere. Utroligt godt tilrettelagt i dejligt vintervejr og et udbytte på 3 ræve. Vi glæder os til at komme igen.
Husk at skader og krager, der fanges i fælder, også skal indberettes på viltstatestikken.
Årets nye mulighed for fældefangst har desværre ikke givet mange tilkendegivelser fra Jer. Måske er det bare for nyt, måske har vi ikke informeret godt nok. Under alle omstændigheder er dette en mulighed for at skabe goodwill hos mange af vore medborgere. Kom igang så hurtigt som muligt eller henvend dig til Jan K. Hansen.
Efter et vel overstået regionsmøde med deltagelse af Kristian Raunkjær og Marcel Thirstrup, skylder jeg at informere Jer om Jacob Liljes indtrædelse i regionsarbejdet som flygtskydekoordinator. Foreningen er nu repræsenteret med to bestyrelsesmedlemmer og to koordinatorer. Arbejdsfordelingen, strukturen, er nu på plads i regionen og alle ser frem til et godt arbejdsår.
Kristian Raunkjær lagde op til det kommende års store debat vedrørende Jægerforbundets struktur afledt af" Det nye danmarkskort" efter 2006. Vi vil naturligvis også drøfte dette i vores forening og give vores bud, således at en ny struktur ikke drukner de sjællandske jægeres interesser i en massiv overrepræsentation af jyske repræsentanter i DJ´s ledende organer.
Sæsonen er ny og der tages fat på såvel riffel som flugtskydebane. Også hundearbejdet starter op. Husk at deltage.
Til sidst en stor opfordring til opbakning til årets jagtfest. Meld dig hellere i dag og undgå ærgelsen over ikke at have tilmeldt dig tidsnok til årets fest.
Må Diana følge dig på de krogede stier!
Steen W. Jensen, formand
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
Artikel arkiv |
|
|
|
|
2005 Januar |
|
Læs |
|
|
2004 Oktober |
|
Læs |
|
|
2004 Juli |
|
Læs |
|
|
2004 April |
|
Læs |
|
|
2004 Januar |
|
Læs |
|
|
2003 Oktober |
|
Læs |
|
|
2003 Juli |
|
Læs |
|