 |
Formanden har ordet ...
Januar 2009
 |
 |
Brave jægere - Kære medlemmer!
Generalforsamlingen 21. oktober 2008, var den første i HOOJ huset på Enghave 38, og ikke mindre end 56 medlemmer valgte at komme til generalforsamlingen. Et flot fremmøde, og man kunne konstatere at vores HOOJ hus ikke er en eneste kvadratmeter for stort, tværtimod.
Vi må appellere til Hørsholm Kommune, politikere og embedsmænd, at man snart kan komme til enighed om HOOJ husets fremtid, naturligvis med håb om at det vil falde ud til jagtforeningens fordel, så vi kan komme i gang med den helt store indretning og renovering. |
Vi må appellere til Hørsholm Kommune, politikere og embedsmænd, at man snart kan komme til enighed om HOOJ husets fremtid, naturligvis med håb om at det vil falde ud til jagtforeningens fordel, så vi kan komme i gang med den helt store indretning og renovering.
Generalforsamlingen var også den første under den nye struktur i DJ. Vi er blevet en del af kreds 7, som dækker hele den Nordlige del af Sjælland, med en sydlig grænse fra Kalundborg, Lejre, Roskilde, Køge og Stevns. En meget stor kreds, må vi nok erkende, med hele 91 foreninger og et samlet medlemstal på over 15.000 og med alle de besværligheder som ”stordrift” fører med sig. Man kunne fristes til at sige, at DJ har fået sin egen ”politireform´s” besværligheder at slås med.
Vi havde den glæde at se kredsens formand, Leif Engsby som gæst ved vores generalforsamling. Vi er beæret over hans tilstedeværelse, og det viser os Leif´s og kredsens interesse for et nært og forhold til foreningerne i kreds 7, akkurat som vi oplevede det i tidligere region 13.
Generalforsamlingen bød også på valg af nye bestyrelsesmedlemmer, idet Jacob Lilje, Jens Hansen og Flemming Eilsø valgte at stoppe.
Der skal lyde en stor tak for jeres indsats i foreningen, og vi glæder os naturligvis til jeres fortsatte engagement. Jacob vil fortsat være at finde på flugtskydebanen og Jens Hansen vil ligeledes fortsætte med at være ham som dirigerer tropperne ved foreningsjagterne mens Flemming glædeligt tilbyder sin assistance ved forskellige arrangementer.
Den nye bestyrelse har konstitueret sig, afholdt sit første bestyrelsesmøde, hvor vi bl.a. fik sat organisationen på plads og trukket linjerne for fremtiden.
Jeg går fremtiden i møde med fortrøstning. Alt dette skal naturligvis munde ud i gode tilbud og arrangementer til gavn og glæde for foreningens medlemmer.
På generalforsamlingen luftede Jacob Lilje, at brikkerne er ved at falde på plads for en udvidelse af skydekapaciteten på flugtskydebanen. Vi tror på at de sidste detaljer falder på plads inden sæsonstart i april, men det betyder også at hvis aktiviteten på flugtskydebanen øges, så bliver der også brug for flere frivillige hænder og gode kræfter. Jeg er sikker på at man på banen vil være taknemmelige for at få nye folk til at yde et stykke arbejde og være en del af fællesskabet.
Hvis du vil være en del af holdet, så kontakt Jacob Lilje eller foreningens formand.
Riffeludvalget har oplevet en kolossal aktivitetsstigning efter at man har lagt hovedvægten af skydedagene til Hanebjerg. I samarbejde med DDS Nordsjælland har man planer om at lave bedre udendørs opholdsforhold for skytterne som benytter Hanebjerg. Vi ser med forventning frem til en forbedring af forholdene. Sjælsø skydebaner er nu engang ”vores”, og vi befinder os alle godt til rette her, men forsvaret skal i nærmeste fremtid til at renovere hele anlægget, så det er med store begrænsninger at vi i 2009 kan skyde på Sjælsø, men på sigt vil dette forhåbentlig ændre sig.
Det er med stor optimisme jeg ser på fremtiden. Alle foreningens udvalg er i fuld gang med at planlægge aktiviteter for næste år. Jagthorn, madhold, hundetræning, knivhold for blot at nævne nogle få, har fuld fart over feltet. Man mødes, har det rart sammen og udøver i fællesskab de aktiviteter som man nu engang har interesse for.
Skal viften af tilbud øges, så hører bestyrelsen gerne på de forslag som skulle komme fra medlemmerne.
Jagtsæsonen 2008/9 er nu stort set slut. Jeg tror på at der er mange jægere og medlemmer som har fået en god jagtoplevelse. Desværre er Danmark ikke så stort et land, så der kan blive jagtterræn til os alle.
Jeg vil derfor opfordre alle jer som er i besiddelse at et stykke jagt, tænke på dem som ingen jagt har, og om det ikke var muligt at invitere en eller to med på en jagt, så de også kan få en god jagtoplevelse. Tænk på mulighederne hen over sommeren og brug så foreningens hjemmeside til at komme i kontakt med medlemmer som gerne vil tage imod en invitation til en jagt. Gå ind på www.hooj.dk klik på fanen ”opslagstavle” og på venstre menu linje skal du klikke på ”jagtformidling”. Her kan du se navne på dem som med glæde tager imod en invitation.
Må Diana følge dig på de krogede stier!
Max Elbæk, formand
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
Artikel arkiv |
|
|
|
|
2008 Oktober |
|
Læs |
|
|
2008 Juli |
|
Læs |
|
|
2008 April |
|
Læs |
|
|
2008 Januar |
|
Læs |
|
|
2007 Oktober |
|
Læs |
|
|
2007 Juli |
|
Læs |
|
|
2007 April |
|
Læs |
|
|
2007 Januar |
|
Læs |
|
|
2006 Oktober |
|
Læs |
|
|
2006 Juli |
|
Læs |
|
|
2006 April |
|
Læs |
|
|
2006 Januar |
|
Læs |
|
|
2005 Oktober |
|
Læs |
|
|
2005 Juli |
|
Læs |
|
|
2005 April |
|
Læs |
|
|
2005 Januar |
|
Læs |
|
|
2004 Oktober |
|
Læs |
|
|
2004 Juli |
|
Læs |
|
|
2004 April |
|
Læs |
|
|
2004 Januar |
|
Læs |
|
|
2003 Oktober |
|
Læs |
|
|
2003 Juli |
|
Læs |
|
 |