Solræven

April 2005 af Michael Hoe

Klokken var 9.00 en lørdag morgen sidst i januar. Det var en frostklar morgen med flot blå himmel.

Foreningen var inviteret på rævejagt på øvelsesterrænet omkring Sandholmlejren.
Ved parolen blev vi delt op i hold af 4-5 jægere. Herefter blev vi præsenteret for en udstoppet ræv, som var sat på en afstand af 20 m., så ingen kunne være i tvivl om største afstand for afgivelse af skud til Mikkel. For som vores vært sagde: "Det er nogle forbandet skudstærke ræve, vi har her hos os". Efter parolen brød vi op og begav os af sted mod første såt, som var, ved den gamle skydebane.

Mens driverne begav sig af sted mod de to første grave, gik resten det lille stykke fra flugtskydehuset hen til de gamle, tilgroede volde. Posterne blev sat af og drevet dannet i modsatte ende. Jeg skulle gå i drevet helt ude på højre flanke.

Da drevet satte i gang, gik vi roligt fremad og lod de medbragte hunde lave det meste af arbejdet. Efter blot nogle få meter kommer de første stykker råvildt springende og forsvinder i højt tempo. Min rute gik langs den gamle støjvold som er overgroet med træer og buske.

Jo længere vi kom frem, jo mere råvildt så jeg og sørme, om der ikke også lettede to snepper. Da der var cirka 100m tilbage af drevet, ser jeg pludselig Mikkel liggende på en væltet birkestamme og slikke solskin. Nu er der ca. 50 meter hen til ham. Jeg kigger en ekstra gang, for at være sikker på at det er en ræv, og jo - den er god nok.
Han ligger helt stille, upåvirket af lyden fra drevet som nærmer sig.
Hans første bevægelse er en let drejning af hovedet i retning af forposterne. Mens jeg fortsætter min gang hen mod ham, råbende, for at få ham til at sætte i løb, kigger han blot på mig uden at virke nervøs. Da jeg står blot 30 m fra ham, stopper jeg op for at gøre ham opmærksom på den farlige situation han befinder sig i. Jeg råber endnu en gang efter ham, men han er komplet ligeglad og bliver mageligt liggende.

Jeg tænker kort - hvor er det nu lige alle posterne står. Finder ud af, at jeg har 3 mand ret fremme, en står skråt fremme omme bag en høj vold, og to står endnu længere tilbage af den vej jeg har fulgt. Min eneste mulighed for skud ville være, hvis jeg trak en smule ud mod venstre for at bruge jordvolden som "kuglefang".
Jeg bevægede mig ca. 10 meter længere frem og stoppede op for at overveje, om jeg kunne afgive et forsvarligt skud, men blev enig med mig selv om, at det kunne jeg ikke.

Ræven lå stadig helt stille, kiggede på mig som den havde gjort det hele tiden, stadig badet i den smukkeste solstråle.

Jeg besluttede mig for at gå over mod ham. Efter det første skridt blev det dog for meget for Mikkel, han hoppede ned fra stammen, satte i let løb hen langs volden.
Da han stod på en afstand af 15m med siden til såvel mig som jordvolden ,bragede skuddet. Mikkel tabte et halvt skridt, løb op over volden og videre væk. Jeg gik hen til stedet, og kiggede efter skudtegn men fandt intet. Jeg satte den tomme patron som markering, og gik videre frem. To minutter senere var drevet ovre.

Jeg fik fat i en hundefører og sammen gik vi tilbage mod skudstede. Undervejs snakkede vi med de to poster, som Mikkel var løbet ud mellem. De sagde, at den var løbet over mod noget åben skov. Jeg gik langs en veksel, hvor jeg troede den ville være løbet, og 75 m længere inde ad vekslen lå han forendt, badet i en ny solstråle.