 |
Som nyjæger - om foreningsjagterne!
Af: Hasse Jørgensen - Januar 2004
Som nyjæger, med erhvervet jagttegn i september 2002, står man i en lidt speciel situation, som mange må have oplevet gennem tiden. Retten til at gå på jagt er erhvervet, invitationen fra Kronborg skovdistrikt til nyjægerjagt er udnyttet, og i mit tilfælde også invitationen fra gode venner med eget jagtrevir. Sidstnævnte vil ser ud til at ville gentage sig med mellemrum, men er på den anden side ikke i sig selv et bæredygtigt grundlag for en jagtkarriere. Hvad så ? Det havde jeg egentlig ikke nået at tænke meget over.
Arkiv foto
Ved surfing på nettet viser der sig at være noget der hedder 'Hørsholm og omegns jagtforening' Her melder melder jeg mig ind, og ser i medlemsbladet, at der også er noget der hedder foreningsjagter. Efter en opringning til en imødekommende formand, Steen W Jensen, er der pludselig udsigt til 4 jagter i løbet af sæsonen, udover hvad jeg ellers kan få involveret mig i.
Lad det være sagt med det samme, foreningsjagterne på kommunens jorde er vistnok teknisk set skadedyrsregulering, og det er ikke den type jagt hvor 'nogen' sørger for at himelen over én pludselig er sort af fasaner eller ænder og man blot skal hæve bøssen og skyde. Nej der er typisk tale om due, skade eller ræv, og der er en vis risiko for at være frosset fast på sin standplads når et stykke vildt endelig kommer forbi. Men det er jo ikke det, som det primært handler om, i den udviklingsfase som jæger jeg befinder mig. Det handler derimod om, at få ind på rygmarven, hvordan en selskabsjagt afvikles, hvad der er god takt og tone, hvordan man kommer ud af døren godt en time før solopgang uden at vække familien og vel og mærke har husket alle de mange stykker udstyr og detaljer, som hører jagten til. Det handler også om, at opbygge evnen til at kende forskelligt vildt fra hinanden - ræven har jeg dog ikke problemer med, men med hensyn til fugle, er der trods jagtprøvens omfattende krav til vildtkendskab, alligevel forskel på teori og praksis. Jeg vil gætte på, at de fleste nyjægere kan nikke genkendene til den instinktive frygt for, på en større selskabsjagt at komme til at nedskyde en ædel rovfugl, som er fredet og hvoraf der er 2 ynglende par tilbage i Danmark.
Det vigtigste er dog, at deltagelsen på foreningsjagterne byder på mødet med en gruppe entusiastiske mennesker, som deler den interesse du har kastet dig over, og som uden forbehold byder dig velkommen i foreningen. Det har været en god oplevelse, og jeg kan kun anbefale alle nye medlemmer at søge om deltagelse.
|
|
Opslagstavlen