Forsiden Om foreningen Aktiviteter Opslagstavlen Medlemskab Jagttegn Nyhedsbrev Kontakt Links Blad

  Opslagstavlen

Indlæg, artikler & referater
Spørgsmål & svar
Billedegalleri
Hundehjælpen
Jagtformidling

Jagt- og Skovbrugsmuseet


Aktuelle emner som nok kunne interessere enhver jæger.
Besøg museet, tag familien med og få en oplevelse omkring vores jagtlige kulturhistorie.

Onsdag d.   12. marts,   kl. 19:00
Foredrag ved Hans Peter Hansen
Forsker i jagtsociologi Hans Peter Hansen fra RUC holder sit foredrag: ”Jagten og jægerne i forandring”.
Hans Peter Hansen vil på baggrund af undersøgelser blandt danske og udenlandske jægere beskrive nogle af de jagtkulturelle forandringer, der foregår i disse år. Foredraget finder sted i museets Café Sneppen. Imellem kl. 17-19 serveres en specialmenu. Tilmelding til spisning skal ses hos Café Sneppen på 45 76 18 62.

Onsdag d.   9. april,   kl.19:00
Foredraget "Jagtens bæredygtighed" ved Niels Kanstrup
Niels Kanstrup er en vittig og vidende foredragsholder, så det skal nok blive både spændende og engagerende, når han diskuterer de biologiske, politiske og etiske aspekter ved jagtens bæredygtighed. Niels Kanstrup vil drage eksempler frem fra både indland og udland og give sit bud på, hvorfor vi går på jagt. Så hvis du interesserer dig for natur, international forvaltning og jagt, er dette foredrag nok lige noget for dig.
Imellem kl. 17-19 serveres en specialmenu. Tilmelding til spisning skal ses hos Café Sneppen på  45 76 18 62.

Onsdag d.  14. maj,   kl. 19:00
Foredraget  " Stenalderens jægere og fiskere ved Øresund"
Ole Lass Jensen fra Hørsholm Egnsmuseum fortæller om et stenalderjægersamfund som lå ved Nivå fjord for 6-7000 år siden

Søndag den 1. juni,   kl. 11.00 - 15.00.
Historiens dag - Flintesmedie & bålmad

Flinteredskaber er fascinerende, skarpe og meget anvendelige. Den unge flintesmed Jonas Als viser, hvordan redskaberne fremstilles, og vi bruger dem til at flå og forlægge en råbuk. Efterfølgende tilbereder vi stenalderinspireret sommerbuk over bål og gløder.

Søndag d.   8. & 15. juni,   kl. 11.00 - 15.00
Lad buerne synge
Bueskydning er en spændende udfordring - og så er det sjovt for både store og små. Så vil du få en bue til at synge, så mød op på museets buebane og prøv de tre forskellige buetyper: langbue, recurvebue og compoundbue.