Ny våbenbekendtgørelse!
Pr. den 15. november 2009 trådte en ny våbenbekendtgørelse i kraft. Den umiddelbare vigtigste ændring går på §21, opbevaring af ammunition og våben.
Paragraffen foreskriver således:
§ 21. Våben og ammunition m.v., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses § 15, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.
Stk. 2. Opbevaring af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boksrum m.v., som opfylder betingelserne i stk. 3 og 4. Opbevaring kan ske sammen med skydevåben.
Dette betyder at man ikke længere kan nøjes med at opbevare sin ammunition i aflåst gemme. Men at denne skal opbevares under sikringsforhold svarende til våbnet.
Der er dog en lille fodnote til bekendtgørelsens ikrafttræden:
§ 49. Ammunition til skydevåben kan uanset § 21, stk. 2, opbevares i andet aflåset gemme end sikringsskab, boksrum m.v. indtil den 1. marts 2010.
Det vil sige, at jægerne har rundt regnet tre og en halv måned til at få bragt opbevaringen af deres ammunition i overensstemmelse med lovgivningen
Læs hele bekendtgørelsen her
|