Forsiden Om foreningen Aktiviteter Opslagstavlen Medlemskab Jagttegn Nyhedsbrev Kontakt Links Blad

  Opslagstavlen

Indlæg, artikler & referater
Spørgsmål & svar
Billedegalleri
Hundehjælpen
Jagtformidling

REGULERING AF SKADEVOLDENDE VILDT

Hjælpere til regulering af skadevoldende vildt søges.

Skader, krager og råger.

Reguleringsudvalget har indgået aftale med Hørsholm kommune og VKR Holding (Velux) i Hørsholm kommune om at regulere fugle henover foråret.

Samlingsdag for hjælpere: lørdag den 28. februar 2009 på flugtskydebanen kl. 11.00.

Kom og hør planerne og fortæl hvad du kan hjælpe til med.

Er du forhindret i at deltage, men gerne vil være en del af reguleringsgruppen så kontakt Christian Bærentsen.

Der vil være mulighed for at indskyde luftgeværer.

Reguleringsudvalget har indkøbt i 2, jagtlovlige, luftgeværer, som foreningens medlemmer kan låne. Omkostningen hertil bliver dækket af det honorar reguleringsudvalget får fra kommunen.

Så har du ikke noget eget gevær til dette formål er det ikke en hindring for at deltage.  

Først skal der reguleres skader og krager i fælder i perioden 1. marts til 15. april.
Vi har indgået aftale med VKR Holding. Kort fortalt går aftalen ud på, at der opstilles 10 fælder på deres område mellem Breelteskoven og motorvejen. De kontrollere selv fælderne morgen og aften. Er der gået fugle, som må reguleres, i fælderne kontakter de os, så vi kan komme og aflive dem.

Dernæst skal der reguleres råger. Som alle ved er der kommet nye regler for rågeregulering i 2008 og det er derfor vigtigt at alle der deltager i rågeregulering på kommunens arealer har kendskab til aftalen med kommunen.

Alle gamle personlige aftaler med diverse medarbejdere i kommunen og Skov og Naturstyrelsen på kommunens arealer er ophævet.    
 
Reguleringsudvalget glæder sig til at se jer.

Knæk og bræk.