Formandens beretning 2022

Formandens beretning HOOJ 2021

Det er jo et halvt år siden at vi sidst havde generalforsamling og også den forgangne periode har været voldsomt præget af Corona.

Bestyrelsen har på baggrund af dette valgt at fokusere på de aktiviteter som der var hænder til.

Flugtskydningsbanen har været åben i hele efteråret, tirsdag og lørdag. Der har været godt besøgt og specielt tirsdag formiddag er blevet flittigt brugt af en fast skare. Vi har som fortalt, til sidste generalforsamling, haft udfordringer med vores miljøgodkendelse. Det var et krav for Allerød kommune at der blev foretaget akustiske støjmålinger for at kontrollere at støjen var under 68 db ved nærmeste nabo. Desværre var konklusionen på disse målinger at det kun kunde bevises at støjen var under 70 db. Dette medfører at vi ikke som i den hidtidige miljøgodkendelse har fuld skydetid. Ved et støjniveau på 70 db, kan vi kun få miljøgodkendelse til begrænset skydetid. Der samarbejdes pt. med Allerød kommune og vi forventer at vi fra april 2020 kommer til at have åbningstid tirsdag og lørdag. På den lange bane håber vi at vi får mulighed for at have lidt mere åbent. Konklusionen fra Sweco var desværre også, at det ikke ville hjælpe at lydisolere mere, da det ikke ville hjælpe i skudretningen, hvor vores problem ligger.

Tak til alle de medlemmer der ligger meget tid i vedligehold og drift af banen.

Bueaktiviteterne er øget i den forgangne periode og det lader til at interessen er voksende og jeg ved at der kommer til at ske meget mere fremover.

Tak til ildsjælene her.

Knivholdet har desværre indstille aktiviteten midlertidigt da Vallerød skolen er i gang med en større renovering som desværre også omhandler sløjt lokalerne. Det forventes at knivaktiviteterne opstartes i gen til efteråret.

Tak for at I holder fast.

Jagthorn forsøger så godt de kan, men de er meget påvirket af Corona. Interessen er der og der er i år indkøbt et nyt jagthorn så potentielle blæsere kan prøve.

Tak for indsatsen og jeg håber at i snart kommer godt i gang igen.

HOOJ Huset har været til debat med kommunens administration og via det samarbejde vi har fået med biavlerne så lader det at administrationen ikke mener at der er belæg for at nedrive huset om et par år/tværtimod. Dette medfører så at kommunen måske vil overtage vedligehold af udendørsarealer samt alarm og nøgler. Der bliver arbejdet på den front sammen med biavlerne.

Til sidste generalforsamling blev der givet udtryk for at bestyrelsen skulle være mere opmærksom på jubilæer. Der arbejdes nu, på at lave et arengement på skydebanen til sommer.

Bestyrelsen har den sidste periode været udfordret med sygdom, arbejdspres mv. og det er meget vanskeligt at nå det hele med en så lille bestyrelse. Jeg opfordre derfor til at der er flere der opstiller til bestyrelsen under punkt 8.

Aktiviteter kommer ikke af sig selv, så hvis der er nogle medlemmer der har lyst til at stå for en aktivitet så vil bestyrelsen naturligvis bakke op om det.

Nu håber vi at vi er sluppet af med corona og igen kan mødes under normale forhold.

Tak for ordet.

Spørgsmål.