Nyhedsbrev august 2024

Nyhedsbrev august 2024 

 

Kære medlemmer (og andre læsere) 

Nu går sommeren på hæld og jagtsæsonen starter op så småt. 

Aktivitetsniveauet er kommet op igen efter sommerferien og det er især på de 2 skydebaner, det kan ses.  

Flere og flere melder sig ind i foreningen og i vores nyjægergruppe. Dette passer meget godt med de mange jagttegnselever, der var her i foråret. 

 

Flugtskydebanen 

I juli måned, hvor vi holdt lukket, har de få aktive frivillige haft travlt på banen.
Vi har mange opgaver, som vi måtte sætte på hold, da vi ikke kunne nå det hele. 

Det er blevet prioriteret at få kastemaskinerne serviceret. Især den højre spidsdue har drillet meget. Vi har nu haft den totalt skilt ad, og den kører fornuftigt igen.
Kastemaskine-husene blev samtidigt rengjort indvendigt. 

Vi har også fået støbt fast betonbund på vores opsamlerplads til lerdueaffald.
Dette er et krav, som blev stillet fra Miljøforvaltningen i Kommunen.
Det vil gøre det nemmere at grabbe affaldet op ved afhentning. 

Siden åbningen for snart en måned siden, har vi solgt en ¼ palle ammunition og vi har skudt 1½ palle lerduer, på vores flugtskydebane. Så der er kommet godt gang i den.
Alligevel ser det ud til at der stadig er ingen eller kun meget kort ventetid ved skydehusene. 

Tirsdag d. 3/9 holder vi helt lukket på skydebanen.
Dette skyldes at alle vores instruktører skal på kursus med nogle pro-instruktører, så vi også kan holde vores eget niveau oppe.
Det kunne desværre ikke lade sig gøre at finde andre dage, så derfor må vi holde lukket. 

 

Riffelskydning 

Riffelbanen får flere og flere skytter.
Vores banevagter har nu fået så meget erfaring, at der kører et godt flow under skydningen, og der er kun korte ventetider. 

Vi har lavet en fast rutine med altid at skyde på 100m fra kl. 10-12.
På selve skydedagen beslutter vi så, om der skal skyde på 200m eller bevægelige mål fra kl. 12-14.

Vi har i bestyrelsen besluttet at hæve prisen til 100 kr.
Dette skyldes, at der skal laves et overskud, så vi en buffer til indkøb af f.eks. bukkeskiver og andet materiel.
(Prisen er stadigvæk lavere end alle andre riffelbaner.) 

Søndag d. 9/9 er vores skydetid inddraget af Forsvaret, da de selv skal bruge den.
Dette er jo desværre de vilkår, der gælder, når vi bruger deres anlæg.
Der kommer en erstatnings dag på et tidspunkt i efteråret. 

 

På vegne af bestyrelsen 

Michael Danielsen 

Naestformand@hooj.dk