Nyhedsbrev februar 2024

Kære læser. 

Nu er foråret endelig på vej.
Forhåbentlig kan vi alle snart komme i gang igen udendørs. 

Der er ikke sket så meget i februar måned, og så alligevel. 

 

Bestyrelsen 

Bestyrelsen er endnu engang blevet udvidet.  

Til generalforsamlingen blev der valgt yderlige 2 nye medlemmer, så vi nu er oppe på 9 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Det lover godt for et endnu højere aktivitetsniveau fremover.
Om ikke andet aflaster det nogle af os andre.  

Vi har endnu ikke konstitueret os og fordelt arbejdsopgaver. Dette sker på førstkommende bestyrelsesmøde mandag d. 4/3.
Når det er sket, bliver hjemmesiden opdateret, så det er tydeligt hvem, der har ansvaret for hvad. 

Der kommer nye mailadresser på mange af posterne, så det nu er foreningsmail.
Dette vil bevare historikken, ved udskiftning på de forskellige poster og funktioner. 

De nye adresser er: 

Formand@hooj.dk
Naestformand@hooj.dk
Admin@hooj.dk
Webmaster@hooj.dk
Nyhedsbrev@hooj.dk
Finans@hooj.dk
flugtskydning@hooj.dk
Hundegruppen@hooj.dk
Bueskydning@hooj.dk
Riffelskydning@hooj.dk 

 

Generalforsamlingen 

Dette års generalforsamling er nu gennemført, og referatet kan læses på hjemmesiden. 

Highlights:
Underskud i 2023 på ca. 15.000 Dkk.
Budgetåret rykket
Vedtægtsændringer vedtaget. 

 

Flugtskydning 

Planen for åbningen af flugtskydebanen er gået lidt i vasken. 

Banen står stadig under vand, og der er vand i bunkeren. (Kastemaskine hus til højre-, venstre- og spidsduer)
Det er dog ved at synke lidt, men der er meget blødt i terrænet. Dette betyder, at vi ikke kan kører lerduer ud til maskinerne.
Vi kan heller ikke få leveret lerduer, som det er nu, da en lastbil vil sidde fast på p-arealet. 

Følg med på hjemmesiden og Facebook. Her vil vi løbende holder jer opdateret på banens status. 

 

Riffelskydning 

Nu har vi afholdt de første 3 skydninger på forsvarets baner. (Ved siden af vores flugtskydebane) 

Det er været med rigtig mange skytter de første 2 gange, og en begrænset succes 3 gang pga. Vinterferie og et rigtig lortevejr. (Det væltede ned med regn, så vi alle var totalt gennemblødte, inden vi kunne lukke ned.) 

De første gange skød vi på 100 og 200 meter. Her var 2 standpladser til indskydning med jagtammunition og 6 pladser til spidsskarp. 

Sidste gang, hvor vi ikke var så mange, skyd vi først på skiver og derefter på bevægeligt mål. 

Det er et meget avanceret anlæg, så vi skal nok prøve det nogle gange, før vi kan betjene alle funktionerne. 

Fredag d. 23/2 afholdte vi skydelederkursus i samarbejde med Danmarks Jægerforbund.
Det blev afholdt i huset på flugtskydebanen, og det var en stor succes.
Vi har nu 6 ekstra skydeledere, så der kan komme lidt aflastning af Claus og undertegnet.
Planen er, at alle 6 fortsætter med en komplet skydeinstruktør uddannelse.  

Husk at hvis du får lyst til selv at blive instruktør på hagl eller riffel, så betaler foreningen for kurserne, hvis du bagefter tager vagter på banerne.
Kontakt undertegnet, hvis det har interesse.  

Husk at skydedatoer kan ses opdateret på hjemmesiden. 

 

Førstehjælpskursus 

Foreningen afholder d. 25/5 fra kl. 9-16:00 et førstehjælpskursus i samarbejde med DJ.  

Det foregår ud på flugtskydebanen, og der er plads til maks. 12 deltagere.
Deltagelse er gratis, og det er efter “først til mølle” princippet.  

Forhåndstilmelding til undertegnet med fulde navn, mail, tlf. og DJ-medlemsnummer. 

 

Forsikringer 

DJ har, i samarbejde med det tyske forsikringsselskab Gothaer, lavet et super forsikringstilbud til alle danske jægere. Det er en nærmest total dækkende jagtforsikring, som også dækker jagt i hele Europa. 

Selv hvis du ikke går på jagt i udlandet, kan det kraftigt anbefales at tegne den.
For under 300 Dkk er både dig og din hund totalt dækket i forbindelse med jagt.
Dette gælder fra du pakker bilen til du er hjemme igen.
Den dækker også i hjemmet, hvis du f.eks. renser våben og lign. 

Læse mere på https://www.jagtforsikring.online 

 

Dette var alt for denne gang. 

 

På vegne af bestyrelsen 

Michael Danielsen 

Naestformand@hooj.dk