Nyhedsbrev for juni 2023

Kære medlemmer. 

Så kom sommerferien endelig! (for de fleste).
Dette betyder også at de fleste aktiviteter lukkes ned nu og indtil starten af august. 

Der er dog en del småting, der stadig foregår, selv om vi har lukket ned.
 

Hundetræning: 

Der er nu kommet hold og tider for efteråret.
-Vi kører et lydighedshold for alle aldre og racer. 

Hold 7. Lydighed, kl. 17:45 – 18:45: Onsdage 2/8, 9/8, 16/8, 6/9 og 16/9. 
Træner: Sune. Maks. 6 deltagere. Pris 575,- kr. 

-Desuden bliver der kørt et hold, vi kalder “klar til jagt”. Dette er et kursus, der retter sig mod hundefører og jagthunde, der har været brugt til jagt, men som nok trænger til genopfriskning.  

Hold 8. “Klar til jagt”, kl. 19:00 – 20:00: Onsdage 2/8, 9/8, 16/8, 6/9 og 16/9. 
Træner: Sune. Maks. 6 deltagere. Pris 575,- kr. 

Der er tilmelding ved betaling, og det skal senest ske mandag ugen før holdstart.   

Beløbet indsættes på foreningens konto: 3170-3171564921. (Der skal stå navn, tlf. Nr. Og hvilket hold.) 

Husk! Deltagelse kræver at hunden er fuldt vaccineret. 

Skydebanen: 

Selv om der er sommerlukket i juli måned, er der stadig aktivitet på banen.
Lige nu er vi i gang med opsamling af haglskåle og lerduer på alle nedfaldsområderne. 

Ellers skal vi have lavet følgende, hvis vejret tillader det: 

– Sliske til spidsduerne, så lerduestumperne automatisk ryger retur gennem hegnet ind til os selv.
– Alle huse til kastemaskinerne skal repareres og males.
– Alle kastemaskiner skal serviceres  

Så hvis du går og keder dig i ferien, eller du bare trænger til lidt pause fra familien, så kan vi sagtens bruge en ekstra hånd. Du kan bare give et ring til undertegnet på 41126853. 

 

Øvrige aktiviteter i efteråret: 

Vi har i bestyrelsen allerede planlagt en del arrangementer til efteråret.
Så du kan allerede nu skrive disse datoer i din kalender:  

Tirsdag d. 1/8 åbner skydebanen igen. Vi skyder kl. 10-13 og igen kl. 17-20. 

Lørdag d. 2/9 kl. 13. Kursus i regulering af skadeforvoldende vildt. (Mere information i næste nyhedsbrev) 

Lørdag d. 23/9 kl. 11. Foreningsmesterskaber i Bueskydning 

Lørdag d. 23/9 kl. 13. Foreningsmesterskaber i flugtskydning  

Lørdag d. 9/12. Sidste skydedag i 2023. 

 

Så er der bare tilbage at ønske jer alle en rigtig god sommer! 

På vegne af bestyrelsen 

Michael Danielsen